En mand er tirsdag eftermiddag død i en ulykke i trafikken på Fyn. De pårørende er underrettet.

51-årig mand dør i trafikulykke på Fyn

Lyt til artiklen

En 51-årig mand er afgået ved døden, efter at han tirsdag eftermiddag var involveret i en alvorlig trafikulykke ved byen Aarup på Fyn.

Det skriver Fyns Politi på Twitter.

De pårørende er underrettet.

Politikredsen skriver, at manden af ukendte årsager var kommet ud i rabatten, hvor han havde ramt et træ.

Han blev erklæret død på stedet.

Ulykken blev anmeldt til Fyns Politi klokken 17.08 tirsdag eftermiddag.

En bilinspektør blev tilkaldt til stedet, og tirsdag aften omkring klokken 19.30 er politiet færdige med at arbejde med ulykken.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her