Høje forbrugerpriser får unge til at overveje, om de skal træffe den tunge beslutning at flytte tilbage til deres forældre. Det viser en undersøgelse fra Finans Danmark.
Blandt de 18-23-årige, der er flyttet hjemmefra, overvejer 15 procent at flytte hjem til deres forældre igen, fordi det er blevet for dyrt at bo ude. Ser man nærmere på den gruppe, der helt konkret siger, at de oplever problemer med at få økonomien til at hænge sammen, svarer omkring hver fjerde, at de overvejer at flytte hjem igen.




























