Der er torsdag aften massivt politiopbud ved Vejle Transportcenter.
Det bekræfter vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kraver, til B.T.
»Vi modtog en anmeldelse omkring klokken 19.45, og vi har en bus, vi skal have undersøgt nærmere«, siger han til mediet.
»Vi har standset en bus på baggrund af en anmeldelse om et mistænkeligt forhold«, skriver Sydødtjyllands Politi desuden på Twitter.
»Vi har anholdt en person. Vi arbejde fortsat på stedet og på at få passagererne videre«.
Vagtchefen kan ikke fortælle yderligere om aktionen, og han ved ikke, hvor længe politiet vil arbejde på stedet.
Ritzau




























