Det skal være muligt at få hjælp til at dø. I hvert fald hvis et borgerforslag, der netop har fået 50.000 støtter, bliver stemt igennem i Folketinget. Det vil være første gang, at medlemmerne af Folketinget skal stemme om aktiv dødshjælp.
Historisk har opbakningen til aktiv dødshjælp været større i befolkningen end hos politikerne. Men med et nyt sammensat Folketing er det uvist, hvor de forskellige politikere stiller sig.


























