Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Tirsdag formiddag var to kritiske cykelulykker i Nordsjælland. I begge tilfælde bar cyklisterne ingen hjelm.

To ældre i kritisk tilstand efter cykelulykker uden hjelm

Lyt til artiklen

En ældre mand og kvinde kom tirsdag kritisk til skade i cykelulykker i Nordsjælland.

Det fremgår af Nordsjællands Politis døgnrapport.

Ifølge politiet havde ingen af de to cykelhjelm på.

Den første ulykke fandt sted klokken 08.52, hvor en 80-årig mand af uvisse årsager væltede på Sportsvej i Frederiksværk. Politiet og en ambulance ankom efterfølgende til stedet, og den ældre mand blev bragt på hospitalet.

Her blev det vurderet, at han var i kritisk tilstand.

Klokken 11.16 skete en ny ulykke, da en 71-årig kvinde væltede på sin cykel på Degnebakken i Stenløse. Også hun blev bragt på hospitalet, hvor hendes tilstand blev vurderet som kritisk.

Nordsjællands Politi oplyser, at det ikke kan give yderligere oplysninger om hverken manden eller kvindens helbred.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her