I sommeren 2021 modtog generalsekretær og tidligere ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen et opkald fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Årsagen var, at en person havde produceret og lagt 22 fake nudes (red. falske nøgenbilleder) af hende på internettet. Fake nudes er manipuleret pornografisk materiale.
Det skriver Johanne Schmidt-Nielsen søndag aften på sin Facebook-profil.
Hun valgte at retsforfølge gerningspersonen, der i september 2022 blev tiltalt for blufærdighedskrænkelse. I januar faldt der dom i sagen, skriver generalsekretæren.
Johanne Schmidt-Nielsen skriver, at materialet har ligget på en pornoside i længere tid, men at det nu er fjernet.
Opdateres
ritzau




























