Den politiske leder for Moderaterne følger op på statsministeren og fremhæver spørgsmål om organdonation.

Lars Løkke ser samtalen om liv og død som hinsides partipolitik

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Lars Løkke Rasmussen, politisk leder for Moderaterne, vil åbne debat om organdonation.

Det siger han i sin partiledertale på Folkemødet.

Her følger han op på statsminister Mette Frederiksens tale tidligere på dagen, hvor hun åbnede op for aktiv dødshjælp.

Lars Løkke Rasmussen kalder det for ”en af de nok sværeste samtaler”.

»Nemlig samtalen om liv og død, der er hinsides partipolitik«.

I talen fremhæver Lars Løkke Rasmussen eksempler på mennesker, der har mistet livet, mens de ventede på et nyt organ.

Det spørgsmål er centralt for Moderaterne, siger han.

»Organdonation er en tung debat, som for os handler om at tage stilling til noget, vi ikke har lyst til at tænke på. Nemlig den dag, jeg selv eller en af mine kære ikke er her mere«.

Den politiske leder og udenrigsminister stiller herefter en række spørgsmål, der indrammer den etiske debat.

»Og hvad kan man så?«

»Kan man formode, at danskerne vil være organdonorer, hvis ikke de har sagt fra?«

»Eller hvor langt kan man gå, hvis man vil tvinge os alle til at tage stilling?«

Han svarer selv.

»Jeg mener personligt selv det første. At man godt kan formode, at os danskere gerne vil donere, med mindre man tydeligt har sagt fra. Men jeg har fuldstændig respekt for, at nogen mener noget andet«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her