Også et område omkring transformerstationen er antændt i forbindelse med branden, lyder det fra beredskabet.

Meget af Skagen er uden strøm efter brand i transformerstation

Lyt til artiklen

En brand i en transformerstation betyder, at det meste af Skagen torsdag eftermiddag er uden strøm.

Det skriver Nordjyllands Beredskab i en opdatering på det sociale medie Twitter.

Fra Nordjyllands Politi lyder det, at man sammen med beredskabet er til brand i en transformerstation.

»Vi er til stede, sammen med Beredskabet, på Frederikshavnsvej 200, Skagen, hvor der er brand omkring en transformerstation«.

»Umiddelbart giver det strømproblemer i Skagens-området«, lyder det.

Beredskabet skriver desuden, at der også er godt ild i et naturområde omkring transformerstationen.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale om et område på cirka 200 kvadratmeter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her