Pladsbilletter bestilt til DSB’s afgange til og med søndag den 18. juni kan ikke benyttes.
Det oplyser DSB torsdag på dsb.dk.
Suspenderingen af systemet med pladsbilletter skyldes eftervirkninger af arbejdsnedlæggelser på DSB’s værksteder, skriver selskabet.
DSB’s togdrift har siden mandag været ramt af aflysninger som følge af arbejdsnedlæggelserne.
Selv om DSB torsdag morgen kunne meddele, at strejkerne er ophørt, ’forventer selskabet resten af ugen aflysninger og kortere tog på flere stækninger i landet på grund af mangel på køreklare togsæt.’
Det vil heller ikke være muligt at bestille Orange og Orange Fri billetter til afgange den resterende del af ugen, skriver DSB.
/ritzau/
ritzau




























