Der har onsdag morgen været en trafikulykke syd for Lemvig. Det har kostet føreren af en personbil livet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter onsdag middag.
»Opfølgning på færdselsuheld på Ringkøbingvej nord for Vilhelmsborgvej. Fører af personbil afgået ved døden. Underretning af pårørende er iværksat. Der er ikke længere afspærret på uheldsstedet«, lyder det.
Ulykken er sket på Ringkøbingvej nord for Vilhelmsborgvej. Politiet fik meldingen klokken 09.08 onsdag.
»Personbil mod lastbil. Alvorlig tilskadekomst«, skrev politiet onsdag på Twitter.
Det er uvist, hvor mange personer der har været involveret i ulykken.
Opdateres ...
ritzau




























