I 30 vilde sekunder så Michelle Geil noget, hun aldrig har set før.
Ude foran vinduerne på hendes kontor fløj byggematerialer, sand og blade gennem luften. En trillebør blev løftet over taget og lavede et par huller i tagpappet, før den landede på taget af hendes bil. En trailer væltede på hovedet. Og så blev den rungende larm igen til stilhed.




























