Det bliver næppe mere dansk. Et lyst og nydeligt parcelhus på en lille lukket villavej i en forstad til Aarhus. Et ægtepar med et barn på tre år og legetøj på gulvet. Kvinden hedder Katie Freedman og arbejder som psykolog. Manden hedder Morten Andersen og er sygeplejerske og arbejder i Silkeborg. Begge har fuldtidsarbejde og skiftes til at aflevere og hente deres datter i vuggestuen. Familien bor i nærheden og hjælper til. Ligestilling og vestlige værdier. Der, hvor familien adskiller sig en anelse fra det allermest normale, er, at Katie Freedman kommer fra USA.
»Det var der, vi mødte hinanden i 2009«, siger Katie Freedman.
Året efter kom hun til Danmark og blev gift med Morten. I 2011 fulgte de deres oprindelige plan og tog til USA.
»Men en dag så jeg på Morten og spurgte, om vi ikke skulle tage tilbage og leve vores liv i Danmark. Morten er sygeplejerske, men uden ret til at arbejde i USA, hvis ikke han tog nogle kurser, som var for dyre, til at vi kunne betale. Jeg tjente måske 100 kroner i timen som nyuddannet psykolog. Det var svært at tjene til et almindeligt liv. Morten er helt rask nu, men har været alvorligt syg, og vores sundhedsforsikring var dyr. Vi ville gerne have børn, men på grund af hans sygdom skulle vi i fertilitetsbehandling, og det havde vi ikke råd til«, siger Katie Freedman.
