På tærsklen til en ny politisk sæson er Danmark blevet kastet ud i en udenrigspolitisk kattepine.
En efterhånden lang række afbrændinger af muslimernes allerhelligste skrift i Danmark og Sverige har ført til opstandelse i flere muslimske lande, hvilket har tvunget udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ud i en art linedans, hvor han på den ene side skal tage hensyn til de muslimske lande og på den anden til de danske værdier, bl.a. ytringsfriheden.