En 54-årig tysker, der kom i havsnød under en svømmetur, blev reddet i land, men livet stod ikke til at redde.

Tysk mand dør under badning ved Vesterhavet

Lyt til artiklen

En tysk mand er mandag omkommet under badning ved vestkysten syd for Søndervig.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi mandag aften på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

Der er tale om en 54-årig tysk statsborger, der kom i nød under en svømmetur og blev reddet i land. Der blev iværksat længerevarende hjerte-lunge-redning, men en akutlæge måtte mandag aften erklære ham død.

Både politiet, Forsvaret og redningskøretøjer var ifølge JydskeVestkysten til stede på stranden i forbindelse med meldingen om drukneulykken.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her