Cirka otte gange om året sker det, at den humanitære organisation Caritas bliver kontaktet af en au pair, der er blevet smidt ud fra sin værtsfamilie og akut mangler et sted at bo.
»Enten er familien blevet træt af dem og har opsagt dem, eller der er opstået en situation, hvor au pairen føler sig truet og er blevet bange – for eksempel fordi de er blevet råbt ad. Så sent som i går talte jeg med en au pair, der manglede et sted at bo«, siger Caritas’ generalsekretær, Maria Krabbe Hammershøy.
Hun er ikke overrasket over de sager, Politiken de seneste dage har beskrevet om au pairer, der er blevet sat til at arbejde over 50 timer om ugen, er blevet udsat for verbale krænkelser, har udført hårdt manuelt arbejde og ikke har fået de lommepenge, de har krav på.
Grundtanken med au pair-ordningen er et ligeværdigt møde mellem au pair og værtsfamilie. Men i praksis er det langtfra en ligeværdig relation, siger Maria Krabbe Hammershøy.
