Politiet var til stede ved strand nær Oksbøl efter fund af knogler. Umiddelbart er det ikke fra kriminalitet.

Politiet: Menneskeknogler på strand er arkæologisk fund

Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 23.19.

De knogler, som tidligere tirsdag blev fundet på Børsmose Strand ved Oksbøl, er tilsyneladende et arkæologisk fund, siger vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Jan Lambertsen, til DR.

»Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på et kriminelt forhold. Der er snarere tale om et fund af arkæologisk værd«, siger han til DR.

Politiet oplyste tidligere tirsdag til DR, at man umiddelbart vurderede, at der var tale om menneskeknogler »af ældre dato«.

Politiet skrev tirsdag formiddag på det sociale medie X, at det var til stede på stranden med en aktion på grund af fundet. Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrede desuden nysgerrige til at respektere politiets arbejde og holde afstand. Tirsdag eftermiddag er afspærringerne på stedet ophævet ifølge DR.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her