Justitsminister vil med nye penge forkorte ventetid hos domstolene

Artiklen er opdateret kl. 9.42.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil afsætte 1,8 milliarder kroner over fire år til domstolene på finansloven, skriver Jyllands-Posten.

Ud af beløbet skal knap en milliard gå til at videreføre nuværende bevillinger, mens resten er nye penge til området, siger ministeren til avisen. Formålet er at nedbringe lange sagsbehandlingstider ved domstolene.

For både straffesager og civile søgsmål gælder det, at der nogle gange går flere år, før en sag kommer for retten. Ventetiderne vil kunne nedbringes, hvis der for eksempel ansættes flere dommere og kontorpersonale, siger justitsministeren. Det skal de nye penge gerne gå til.

»Man skal selvfølgelig finde kvalificerede dommere, men vi har en formodning om, at de er til at ansætte. Det er meget attraktivt at være dommer i Danmark«, siger han.

Peter Hummelgaard siger videre, at ambitionen er, at sagsbehandlingstiden skal bringes betragteligt ned. Hvad en tilfredsstillende ventetid vil være, vil ministeren ikke lægge sig fast på før forhandlinger med de andre partier i Folketinget.

I Den Danske Dommerforening efterspørger man nogle konkrete mål for indsatsen.

»Jeg er spændt på at høre, hvad regeringens mål er. Hvor langt skal vi ned i sagsbehandlingstid og hvordan? Der er for mig ikke tvivl om, at vi med dette forslag kommer på rette spor, men skal det virkelig batte noget, taler vi om et langt, sejt træk, som vil kræve midler mange år frem«, siger formand Mikael Sjöberg til Jyllands-Posten.

Advokatrådet spår kortere ventetider med nye penge

Ventetiderne ved landets domstole vil falde i løbet af de næste år som følge af en ekstra bevilling fra regeringen, forventer Advokatrådet, der er bestyrelse for Advokatsamfundet, som arbejder for retssikkerheden i landet og fører tilsyn med advokater .

»Det er vigtigt, at vi får skabt en normaliseret ventetid ved domstolene. Der skal ske en reduktion i forhold til de ventetider, vi har i dag. Og det er vores opfattelse, at de midler, der er afsat, vil have en positiv effekt«, siger formand Martin Lavesen.

I 2021 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige civile sager 20,6 måneder, mens den var 14,5 uger for civile småsager, viser rapporten ’Domstole i knæ’, som Advokatrådet fik udarbejdet hos Copenhagen Economics i efteråret 2022.

Advokatrådet har selv sat som mål, at sagsbehandlingstiden skal ned på henholdsvis 12 og 6 måneder for de to typer sager. Også for straffesager er Advokatrådets målsætning væsentligt lavere end de faktiske sagsbehandlingstider.

Martin Lavesen understreger, at han endnu ikke kender detaljerne i udspillet. Men hans opfattelse er, at ventetiderne kan nå ned på Advokatrådets målniveau med den nye bevilling.

»Nu skal det rulles ud i det virkelige liv, og det vil tage noget tid. Men det er vores umiddelbare vurdering af det, som er blevet meldt ud, at det vil være en rigtig god start«, siger han.

Af rapporten ’Domstole i knæ’ fremgår det, at det vil kræve 1,4 milliarder kroner oveni eksisterende bevillinger frem mod 2030, hvis Advokatrådets målsætning skal realiseres. Det svarer til 200 millioner kroner om året i gennemsnit, hvilket svarer til det, regeringen vil afsætte. I analysen er det dog en forudsætning, at antallet af civile sager fastholdes på niveauet i 2019.

Martin Lavesen kalder de lange ventetider for det største retssikkerhedsmæssige problem i øjeblikket. Derfor er det også afgørende, at udviklingen bliver standset, mener han.

»Det er vigtigt for de borgere og virksomheder, som er en del af en tvist, så de kan komme videre i deres liv. Det er også vigtigt, at vidner ikke glemmer, hvad der sker«, siger han.

Regeringen, som foruden Socialdemokratiet består af Venstre og Moderaterne, vil præsentere sit forslag til en finanslov for 2024 i den kommende uge.

fortsæt med at læse

Lange ventelister ved domstolene fører til mere kriminalitet