Staten har næsten 50 milliarder kroner til gode hos 460.000 personer, der på et tidspunkt har studeret og optaget SU-lån. Altså en gennemsnitlig studiegæld på godt 108.000 kroner for hver af skyldnerne.
Det viser den første omfattende kortlægning af danskernes studiegæld, som Danmarks Statistik har foretaget med udgangspunkt i SU-gælden ved udgangen af 2021.