Politiet kan mandag aften konstatere, at der er affyret skud i Ishøj. Ingen er umiddelbart ramt.

Politi er ude til anmeldelse om skud i Ishøj

Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 22:00

Københavns Vestegns Politi er mandag aften rykket ud til en anmeldelse om skud på Gildbrovej i Ishøj.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X - tidligere kendt som Twitter. Du kan læse hele tweetet i bunden af artiklen.

Kort før klokken 21 mandag skriver politiet, at der er affyret skud.

Lars Guldborg, som er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi fortæller, at der er fundet nogle hylstre og anslagsmærker på stedet.

»Men der er ikke tegn på, at nogen er ramt«, siger han.

Mandag aften er der ikke anholdt nogen i forbindelse med sagen, lyder det videre.

Der er afspærret et større område, som man er i gang med at undersøge.

Politiet skriver på X, at der er hørt høje brag på stedet.

Skyderiet blev anmeldt til politiet klokken 19.10.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her