Rusture på fire dage eller over en weekend. Rusture med eller uden alkohol. I hytter med overnatning eller bare på campus. Hvor samtalesproget er dansk, eller hvor det er engelsk.
De ingeniørstuderende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) synes, at de igennem årene har gjort meget for at lave rusture, så der var noget for enhver smag. Faktisk har de syv forskellige tilbud.




























