Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

19-årig mand er umiddelbart uden for livsfare, efter at han blev stukket med en kniv i en lejlighed i Esbjerg.

17-årig pige anholdt efter knivstikkeri i Esbjerg

En 19-årig mand er mandag morgen blevet stukket med en kniv i en lejlighed i Østergade i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. Politiet har anholdt en 17-årig pige og sigtet hende for grov vold som følge af hændelsen. Den 19-årige er kørt til behandling på sygehuset og er umiddelbart uden for livsfare, lyder det.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 08.39. Herefter afspærrede politiet dele af Østergade i omkring en time for at lede efter et gerningsvåben med en politihund, skriver det regionale medie jv.dk. Afspærringen skete i et område, hvor der ifølge mediet ligger et lægehus og en del ældre beboelsesejendomme.

Personer, der havde et ærinde i lægehuset, fik adgang til området, hvis de gik på fortovet langs husmurene, så lugtspor ikke blev ødelagt, skriver jv.dk.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen for nu.

ritzau

PodcastSe alle
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her