Balladen om de foreløbige ejendomsvurderinger og den nye boligskattereform lader til at have sat skub i boligejernes salgstrang. Boligsidens nye udbudstal for begyndelsen af oktober viser, at langt flere end normalt har sat deres bolig til salg i september. En udvikling, der gælder både ejerlejligheder, fritidshuse, villaer og rækkehuse.
For en måned siden var 43.944 boliger til salg. Her i begyndelsen af oktober er tallet steget til 46.041.
»Det skyldes helt sikkert en frygt for, at deres bolig falder i værdi efter årsskiftet, da skatterabatten kun gælder eksisterende ejere«, lyder det i en kommentar fra Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.
’Skatterabatten’, som Lise Nytoft Bergmann henviser til, er en ordning, der har til formål skabe økonomisk tryghed for boligejerne. Har man købt sin bolig inden den nye boligskattereform træder i kraft 1. januar 2024, kan man beholde skatterabatten, og slipper dermed for at betale fuld boligskat for sin ejendom.
Særligt i Region Hovedstaden er mange flere boliger kommet til salg. Den seneste måned er husudbuddet her steget med 7,5 procent, hvilket er den største stigning af alle regionerne.
Det samme gælder ejerlejlighederne, hvor udbuddet er steget med 14,9 procent.
Hos Boligsiden ser man en sammenhæng mellem den øgede sælgerlyst og de foreløbige ejendomsvurderinger for 2022, der har chokeret mange danskere.
»For nogle kan de nye vurderinger have givet anledning til at fremskynde et salg – særligt, hvis vurderingerne ligger i den høje ende, som det eksempelvis er tilfældet for mange i hovedstadsområdet. Sælger man boligen før årsskiftet, vil man muligvis kunne få mere for boligen end i 2024, hvis boligskatterne står til at stige«, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør for Boligsiden Birgit Daetz i en pressemeddelelse.
Økonom: Ingen grund til »paniksalg«
Når vi til januar springer ind i det nye år med alt, hvad det bærer med sig af fed mad og festfyrværkeri, vil en ny boligskattereform træde i kraft. Et resultat af reformen er, at de samlede boligskatter på landsplan forbliver uændrede.
Københavns Kommune har det absolut største ejerlejlighedsmarked, og udbuddet er her steget med en femtedel sammenlignet med sidste måned.
»Igen kan de foreløbige ejendomsvurderinger have bidraget til, at flere vælger at sætte lejligheden til salg inden årsskiftet. Vi fornemmer også, at der er interesse for at købe og overtage en lejlighed, inden det nye boligskattesystem træder i kraft, fordi man dermed kan få del i skatterabatten og på den måde undgå at skulle betale højere boligskatter fra 2024«, siger Birgit Daetz og fortsætter:
»Den bevæggrund kan lejlighedssælgerne jo også selv have, hvis de håber på at kunne nå at sælge, købe nyt og overtage før årsskiftet«.
Lise Nytoft Bergmann mener, de nye tal kan læses som »panik før lukketid« blandt boligejerne:
»Det er særligt ejere af lejligheder og dyre huse, der har udsigt til stigende boligskatter i 2024, og derfor er der naturligt, at det netop er de grupper, der nu sætter deres bolig til salg«.
Hun ser dog ingen grund til ’paniksalg’:
»Det er vigtigt at huske på, at fire ud af fem boligejere skal betale lavere samlede boligskatter, selv om ejendomsvurderingerne er steget kraftigt over store dele af landet. Det skyldes en kombination af forsigtighedsprincip og lavere skattesatser. For 80 procent af boligejerne betyder det altså ikke noget, om boligen sælges før eller efter årsskiftet, og for en stor del af de sidste 20 procent er det ikke voldsomme skattestigninger, der er tale om«, siger hun.
I år er der godt 500 færre ejerlejligheder til salg set i forhold til samme tid sidste år.
Når det kommer til huse, er det dog en anden sag. Sidste år var der på denne tid 29.403 villaer og rækkehuse til salg. I dag er der 33.356 i udbud.
Boligsidens tal viser desuden, at antallet af sommerhuse i udbud nu er på sit højeste siden 2021.
fortsæt med at læse
