Politiet har sigtet en præst for vold mod en 13-årig efter episode med en bibel under konfirmandundervisning.

Sognepræst sigtes for vold med bibel mod 13-årig konfirmand

Lyt til artiklen

En kvindelige sognepræst fra Ejstrupholm i Midtjylland er blevet sigtet for vold mod en 13-årig konfirmand.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Politiet har svært ved at sige med sikkerhed, hvad der er sket, men ifølge flere forklaringer har sognepræsten enten ’dasket’ den 13-årige pige med en bibel eller kastet en bibel på hende, skriver avisen og tilføjer, at den 13-årige forinden havde taget sin mobiltelefon frem.

Episoden skete 4. oktober, da pigen havde konfirmandundervisning.

Seks dage senere oplyste præsten i en pressemeddelelse, at hun havde opsagt sin stilling, lyder det.

Ifølge politikommissær Lars Boe Larsen nægter kvinden sig skyldig.

»En sigtelse er ikke ensbetydende med, at man er skyldig i noget. Vi har bare vurderet, at der var grundlag nok til en sigtelse«, siger han til avisen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her