En 60-årig mand mistede tirsdag morgen livet i en trafikulykke. Politiet har ikke kunnet fastslå ulykkesårsag.

Politi søger vidner til dødsulykke ved Rønnede

Lyt til artiklen

En 60-årig mand afgik tirsdag morgen ved døden efter en trafikulykke ved Sydmotorvejen ved Rønnede.

Det oplyser Bo Nyberg Ris, som er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

Vagtchefen fortæller, at politiet indtil videre ikke har kunnet fastlægge, præcist hvad der er gået forud for ulykken.

Den forulykkede bil havnede ude på en mark, men politiet har indtil videre ikke fået henvendelser fra vidner, som har set ulykken.

Derfor opfordrer vagtchefen eventuelle vidner til at kontakte politiet.

Den 60-årige mand blev erklæret død på ulykkesstedet.

Ulykken blev anmeldt omkring klokken 09.00 tirsdag morgen, og det skete ved afkørsel 37 ved Rønnede.

Den afdødes pårørende er underrettet.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her