Københavns Politi er søndag aften massivt til stede på Slotsgade og Nørrebrogade i København, efter at 33-årig mand er blevet stukket flere gange med kniv.
Det oplyser politiet.
Den 33-årig blev i første omgang meldt svært tilskadekommen. Han blev kørt på hospitalet, og politiet oplyser klokken 19.30 på det sociale medie X, at han er uden for livsfare.
»Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker massivt for at afklare hændelsesforløbet«, siger vagtchef Jonathan Wald til Ritzau.
Politiet leder efter en eller flere gerningspersoner og opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig.
Slotsgade er en sidegade til Nørrebrogade på Nørrebro i København. Politiet fik en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 17.39.
»Ud over det politi, der er fremme på gerningsstedet, er også vores nærpolitibetjente til stede i området for at sikre tryghed og dialog med jer, der bor i området«, skriver politiet på X.
ritzau
fortsæt med at læse




























