I forbindelse med et overfald på en kvinde i Høje Gladsaxe sent tirsdag aften har politiet fredag udsendt en offentlig efterlysning af den formodede gerningsmand.
Den 25-årige mand er klar over, at politiet leder efter ham, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Kvinden blev stukket flere gange med kniv på en parkeringsplads foran Høje Gladsaxe 52 i Søborg. Ifølge politiet forsøgte gerningsmanden at dræbe kvinden, der er 26 år.
Han og offeret har en relation, lyder det fra politiet, som dog ikke går i detaljer.
I sagen har politiet allerede foretaget én anholdelse. En mand på 24 år sigtes for medvirken til drabsforsøg. En dommer har besluttet at varetægtsfængsle ham, oplyser politiet.
ritzau
fortsæt med at læse




























