Der har været strømafbrud flere steder i Nordsjælland torsdag morgen, og det rammer tusindvis af kunder.
Ekstra Bladet skriver, at det ifølge Radius, der driver det elnet, som forsyner en million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland, at over 10.000 er ramt.
Det viser Radius’ kort over strømafbrydelser.
Blandt andet Hørsholm og Gilleleje er ramt af afbrydelser, melder Radius på selskabets hjemmeside.
Det forventes ifølge Radius, at strømmen indtil videre forventes at komme tilbage inden for de næste timer.
Det var ifølge selskabets pressetalsmand Philip Brønnum Olesen en fejl i en transformator-station, der fik strømmen til at ryge. Hen på formiddagen havde Radius’ teknikere fået genetableret strømmen til to tredjedele af kunderne. De sidste ville få strøm inden for kort tid, lød meldingen.
ritzau og Politiken




























