Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Fredericia og Odense på grund af personpåkørsel mellem Odense og Middelfart.
Det skriver P4 Trafik på X, tidligere Twitter, omkring klokken 5.30 onsdag morgen.
Af DSB’s hjemmeside fremgår det, at et godstog har påkørt en person.
Fem togbusser er i Fredericia klokken seks, mens fem togbusser ligeledes er i Odense klokken seks.
Længere rejsetid og aflysninger kan forventes. DSB opfordrer rejsende til at holde øje med Rejseplanen.
Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsegaranti i kraft.
ritzau
fortsæt med at læse




























