Europa er midt i en asyl- og migrationskrise, som kan ændre det politiske landkort i EU. Sådan lyder det igen og igen i Bruxelles, hvor forventningen blandt politikere og diplomater er, at en del vælgere derfor vil flytte mod højre, når der er valg til EU-parlamentet i juni næste år.
Danmark stikker dog ud i europæisk sammenhæng med et meget lavt antal asylansøgere set i forhold til andre lande. Det viser tal fra EU-statistikbureauet Eurostat.
Fra januar til august har Danmark modtaget 1.560 asylansøgninger fra førstegangsansøgere. Det er næsten halvt så mange, som man har fået i Norge og mindre end en fjerdedel af antallet af ansøgere i Sverige.
Faktisk er det danske asyltal ifølge Eurostats opgørelse mindre end Islands, selv om østaten kun har omkring 390.000 indbyggere.
Pia Kjærsgaard: Tallet kunne være lavere
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) peger på stram udlændingelovgivning som årsagen til forskellene.
»Jeg er rigtig glad for, at Danmark ligger lavt. Det viser jo, at vores konsekvente og stramme udlændingepolitik virker, og det betyder, at vores integrationsindsats bedre kan følge med«, siger Kaare Dybvad Bek.
Siden Dansk Folkepartis fødsel for snart 30 år har Pia Kjærsgaard kæmpet for stramninger i asylpolitikken. De har virket, mener hun, men DF’s udlændingeordfører advarer dog samtidig om, at billedet kan vende.
»Det kan vel meget ændre sig. Jeg tror ikke, den hellige grav er velforvaret. Indtil videre i forhold til andre lande ser det jo pænt ud, men jeg så gerne, at tallet var lavere«, siger Pia Kjærsgaard.
Mens Danmark lige nu ligger i læ, så ser situationen helt anderledes ud i andre EU-lande.
I Holland fik Geert Wilders i denne uge en valgsejr på en indvandrerkritisk linje, der især lægger op til at kæmpe imod ’islamiseringen’ af Holland.
Wilders parti, PVV, gik blandt andet til valg på et forbud mod Koranen og lukning af moskéer og islamiske skoler.
Også i Tyskland har asyltallet fået politiske konsekvenser. EU’s største land har i år modtaget det højeste antal asylansøgninger siden 2015. Det fik for nylig den tyske regering til at indgå et nationalt kompromis, hvor man lægger udlændingepolitikken om efter dansk forbillede.
Tyskland vil nu også undersøge muligheden for at lave asylbehandling uden for Europa. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) ellers tidligere fået hård kritik for, da hun foreslog et modtagecenter i et tredjeland som Rwanda.
Danmark har sendt klart signal
I lyset af den fortsatte tilstrømning vil Tyskland dog ikke længere afvise ideen. Det er særligt flygtninge fra Afghanistan og Syrien, der søger mod Tyskland, forklarer Hans Lucht, der er enhedsleder og seniorforsker i migration og global orden hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Det har en selvforstærkende effekt, at der allerede er en stor diaspora (befolkningsgruppe uden for hjemlandet, red.) fra de lande, som kom under flygtningekrisen«, siger Hans Lucht.
Han peger på, at Danmark omvendt har sendt et klart signal ved blandt andet at ophæve syreres opholdstilladelse og sende dem tilbage til Syrien, hvis de vurderes til at komme fra sikre områder i landet.
De store forskelle mellem EU-landene understeger, at EU fortsat ikke har kunnet skabe en fælles asyl- og migrationspolitik.
I Bruxelles er dog håb om, at EU-Parlamentet snart vil godkende asyl- og migrationspagten.
Her er EU-landene tidligere blevet enige om en model, hvor det bliver obligatorisk at hjælpe landene på EU’s ydre grænser i krisesituationer. Men der bliver ikke tale om en tvungen omfordeling af asylansøgere.
Migrationspagten er dog ikke i sig selv nok til at løse udfordringerne, mener Kaare Dybvad Bek.
»Der er behov for et nyt system, hvor vi sikrer, at flygtninge kommer til Europa på kontrolleret vis som eksempelvis kvoteflygtninge.«
»Så kan vi hjælpe flere flygtninge bedre og samtidig selv få større kontrol med, hvor mange mennesker der kommer til Europa og Danmark. Den ambition arbejder den danske regering hårdt på at realisere, og det er et af mine vigtigste mål som minister«, siger Kaare Dybvad Bek.
ritzau
