Der er nærmest per definition et strøg af historiens iskolde vingesus over krige, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bruger da også store ord til at forklare, hvorfor Danmark ligger i »førerfeltet« på listen over lande, der støtter Ukraine.
»Det gør vi også, fordi vi gerne vil stå rigtigt, når historien bliver skrevet. Danmark er et land, som gerne vil vise, at vi aktivt bakker op om og tager del i den frihedskamp, som ukrainerne nu kæmper. Den kæmper de også på vegne af os«, siger han.


























