Fyns Politi opfordrede til at køre forsigtigt på motorvejen efter meldinger om rådyr på motorvejen.

Motorvej ved Nyborg er fri efter besøg af rådyr

Lyt til artiklen

Opdateret 19.40:

Fyns Politi modtog søndag eftermiddag en anmeldelse om syv til otte rådyr på motorvejen ved Nyborg.

Det skrev politiet på det sociale medie X.

Vagthavende Kenneth Taarnquist oplyser, at man sendte en patrulje ud for at kigge efter rådyrene.

Men der var der fri passage på motorvejen igen, mens betjentene kunne se to rådyr på en nærliggende mark.

Rådyrene skulle være blevet spottet mellem afkørsel 45 og 46 på motorvejen.

I et efterfølgende opslag skrev Fyns Politi, at det har spurgt ind til, om det kunne være rensdyr.

»Hvilket der heldigvis ikke er meldinger om«, skrev politiet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her