Embedsmændenes fagforeninger tegner et fordrejet og forkert billede af en usund og topstresset hverdag i ministerierne uden mulighed for at holde fri, selv hvis man er til bryllup, på ferie, har hjernerystelse eller er på barsel.
Det mener fire departementschefer, som i et debatindlæg i Politiken beskylder fagforeningerne Djøf og Akademikerne for at give et unuanceret og alt for dystert billede af embedsmændenes hverdag.