Stephanie Lose (V), der for ganske nylig blev udpeget som økonomiminister, vil også være folketingskandidat.
Det siger hun til DR.
Hun går efter at blive opstillet som kandidat for Venstre i Esbjerg Bykredsen.
»Jeg synes, det er naturligt, at jeg opstiller her, hvor jeg bor og har en dagligdag med min familie. Og heldigvis ville de gerne have mig her«, siger hun til mediet.
Lige nu er hun ikke medlem af Folketinget, til trods for at hun sidder på en ministerpost.
Men muligheden kommer måske til at åbne sig den 21. februar, når Venstre-medlemmer i Esbjerg og på Fanø får muligheden for at stemme hendes kandidatur igennem.
ritzau
fortsæt med at læse




























