»Der er ikke tale om en fejl«, når 178 vidt forskellige etageejendomme i København, på Frederiksberg og i Tårnby har fået præcis den samme grundværdi på 162.104.000 kr. Der er derimod alene tale om, at Vurderingsstyrelsen i de foreløbige vurderinger har søgt at undgå, at der blev fastsat vurderinger af grundene under etageejendomme, der var for høje.
Det forklarer Claus Houmann, underdirektør i Vurderingsstyrelsen, til Politiken, der har spurgt, hvordan det kan gå til, at de 178 etageejendomme har fået samme foreløbige ejendomsvurdering for 2023, selv om ejendommene spænder fra at have 30 lejligheder til 487 lejligheder.


























