Justitsminister Peter Hummelgaard (S) havde ingen problemer med at nævne adskillige steder i loven, der var mulige at ændre, efter at jordskreddet ved virksomheden Nordic Waste risikerer at jævne den lille by Ølst med jorden.
»Det er meget tænkeligt, at der kan komme et efterspil, hvor vi kigger på konkursloven, aktieselskabsloven og selskabsloven. Hvor vi ser på, om man i videre omfang end i dag kan drage ejerkredse ansvarlige« sagde Peter Hummelgaard på et pressemøde med miljøminister Magnus Heunicke (S) fredag eftermiddag.



























