En grisetransport var i fare for at vælte efter at have havareret, så motorvej E45 var spærret ved Aarhus.

Havareret grisetransport spærrede motorvej ved Aarhus

Lyt til artiklen

Opdateret tirsdag klokken 14.29

Østjyllands Politi afspærrede tirsdag eftermiddag kortvarigt motorvej E45 i sydgående retning lidt nord for Aarhus, da en grisetransport var i risiko for at vælte.

Motorvejen var helt spærret i en halv times tid, inden et enkelt spor ved 14.15-tiden blev åbnet.

Grisetransporten holder i nødsporet efter at have havareret, og da den skulle stabiliseres, så man sig nødsaget til at spærre motorvejen helt, mens det arbejde pågik, fortalte vagtchef Martin Christensen.

Politiet fik en anmeldelse om hændelsen 11.50.

Motorvejen var spærret mellem motorvejskryds Aarhus N og afkørsel 47 Tilst.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her