I langt over et år har regeringen ikke villet svare på, om den vil gennedsætte ’Kommissionen for den glemte kvindekamp’, der først blev nedsat af S-regeringen i januar 2022.
Ved valgudskrivelsen i 2022 blev kommissionen – der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder – efter gængs praksis sat i bero. Men siden har den nye regering ikke villet svare på, om den skal gennedsættes.