Det kniber fortsat for PostNord at få sorte tal på bundlinjen.
Det skandinaviske logistikselskab har offentliggjort regnskabet for 2023, og det viser et resultat før skat på minus 592 millioner kroner. Det svarer til 392 millioner danske kroner.
PostNord Danmark bidrager til de negative tal, idet datterselskabets driftsresultat udgjorde et minus på 168 millioner svenske kroner.
Der er dog tale om en forbedring i forhold til 2022, hvor driftsunderskuddet udgjorde 286 millioner svenske kroner.
En af PostNords udfordringer er fortsat de faldende postmængder. I fjerde kvartal sidste år blev der således afsendt 12 procent færre brevet end i samme kvartal året forinden.
ritzau




























