Når et barn af en udenlandsk rugemor kommer til Danmark, er det kun barnets biologiske far, der automatisk får tildelt forældreskabet. Det vil et bredt politisk flertal lave om på, så barnet hurtigere får en juridisk tilknytning til deres forældre, skriver Berlingske.
»Jeg synes ikke, vi kan være bekendt, at et barn får en anderledes start på tilværelsen, alene fordi jeg nu engang tilfældigvis med et flertal i Folketinget synes, at kommerciel surrogati er en dårlig idé«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Berlingske.
Aftalepartierne, der ikke tæller Enhedslisten og Dansk Folkeparti, vil gøre det muligt for myndighederne i Familieretshuset at træffe beslutninger om forældreskab, netop som barnet er født. Det er muligt, fordi ansøgningen kan indgives fra udlandet.
Omkring 100 børn kommer hvert år til Danmark som følge af aftaler, hvor en rugemor i udlandet bliver betalt for at bære barnet. Det kan skyldes, at parret består af to homoseksuelle mænd, eller at et heteroseksuelt par ikke har kunnet blive gravide uagtet fertilitetsbehandling.
Drømmen om børn kan også blive opfyldt gennem en dansk rugemor, men hun må ikke blive betalt for at bære barnet. Som det ser ud med de nuværende aftaler, skal den biologiske fars partner søge om at blive juridisk forældre gennem stedbarnsadoption ifølge Berlingske. Godkendelsen af det kan tage fire til seks måneder.
»Det er en rigtig god idé, at vi sikrer den juridiske situation, de står i, og ikke skaber unødig utryghed og opmærksomhed på andet end det, man skal bruge sin tid på – nemlig at passe sit barn«, lyder det blandt andet fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Skal reglerne være gældende for et par, der benytter sig af en rugemor, er det et krav, at minimum en af dem er en biologisk forældre. Derudover skal der være en skriftlig erklæring fra rugemoren om, at hun afsiger sit forældreskab.
ritzau
fortsæt med at læse
