Vestas-topchef er glad for, at selskabet har fået vendt milliardunderskud i 2022 til overskud i 2023.

Vestas er tilbage på sporet med solidt millionoverskud

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Vindmølleproducenten Vestas havde et overskud efter skat på 582 millioner kroner i 2023.

Det viser selskabets årsregnskab onsdag morgen.

Det er en markant fremgang fra underskuddet på knap 12 milliarder kroner i 2022.

Det er også noget af det første, den administrerende direktør, Henrik Andersen, bider mærke i, når han kigger på tallene.

»Vestas præstation blev forbedret gennem 2023, og vi er glade for, at Vestas vendte tilbage til lønsomhed og nåede den øvre del af vores forventninger«, siger han i regnskabet.

Vestas omsatte for knap 115 milliarder kroner sidste år. Også her var der tale om vækst.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her