Underlivsinfektion, vaginal tørhed og gener under sex.
Op mod halvdelen af alle kvinder oplever det efter at være gået i overgangsalderen. Men underlivsgenerne kan behandles med hormonpiller, som indføres i skeden. Man har dog længe forbundet hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen med øget risiko for brystkræft. Det har betydet, at flere kvinder har valgt vaginal hormonbehandling fra.




























