Nogle har for meget bechamelsovs. Andre for meget pasta. Og én har endda for meget kød.
»De svinger meget og er meget forskellige. En er knastør og en anden helt våd. Nogle har for meget ostesovs eller pasta«, lyder det samlede billede, som testdommer, fødevareekspert og sensoriker Michael René tegner efter at have smagt seks mærker af lasagner med kød og til hjemmeopvarmning fra supermarkedernes kølebokse.