Vurderingsstyrelsen ændrer den foreløbige vurdering af yderligere cirka 75.000 ejendomme efter at have foretaget en kvalitetssikring.
Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Det gælder blandt andet land- og skovbrugsejendomme, hvor grundværdierne generelt »reduceres markant«, lyder det.
I november ændrede Vurderingsstyrelsen cirka 100.000 foreløbige ejendomsvurderinger.
De foreløbige ejendomsvurderinger blev gjort tilgængelige for landets boligejere i september.
Herefter var der en bølge af historier i medierne om skæve vurderinger.
I februar erkendte skatteminister Jeppe Bruus (S) i et interview med Berlingske, at der havde været for mange fejl i de foreløbige vurderinger.
»Der har været for mange fejl. Det har skabt usikkerhed, og jeg kan sagtens forstå, at der er folk derude, der tænker, ’hvad sker der?’«, sagde han til avisen.
ritzau
fortsæt med at læse




























