Selv om undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tøver med at kalde den nye politiske aftale om folkeskolen for en decideret reform, anerkender han, at der er tale om gedigne, væsentlige ændringer for skolebørnene og deres lærere.
»Helt ærligt, så er der nok tale om et tilfælde af ’brændt barn skyr ilden’, når jeg ikke kalder det en reform«, jokede han på pressemødet i Børne- og Undervisningsministeriet, hvor han og resten af forligskredsen tirsdag formiddag fremlagde aftalen.


























