En mand, der efter stridigheder med sin nabo skød med luftgevær mod hendes hus, er ifølge politiet anholdt.

Mand skyder med luftgevær mod kvinde efter nabostrid

Lyt til artiklen

En nabostrid endte lørdag kort før middag med, at en mand skød ind mod en kvinde med et luftgevær i Vodskov i Nordjylland. Kvinden var i sit hus og blev ikke ramt.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Ole Buus ifølge TV 2 Nord.

»Vi tog derop med et passende setup til sådan noget som det her«, siger vagtchefen til mediet, som beskriver hvordan betjente i skudsikre veste blandt andet brugte en drone.

Efter skyderiet nægtede manden at komme ud af sit hus, hvor han havde barrikaderet sig.

Det lykkedes dog til sidst, og manden er anholdt og vil ifølge vagtchefen formentlig blive sigtet efter straffelovens paragraf 252, som handler om at udsætte andre liv eller førlighed for fare.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her