Fredag formiddag er en elev blevet truet med kniv af fire unge personer på en skole i Aarhus.

Elev blev truet med kniv på skole i Aarhus

Lyt til artiklen

Fredag formiddag gik fire unge ind på Katrinebjergskolen i Aarhus og truede en elev med kniv. Derfor blev Østjyllands Politi kaldt ud til stedet.

Det skriver Ekstra Bladet, som har været i kontakt med politiet.

Flere andre elever har desuden været udsat for skub, slag og spark, lyder det, og politiet er fortsat til stede på skolen.

Politiet kan ikke oplyse alderen på hverken ofrene eller gerningspersonerne, skriver avisen. Ingen er indtil videre blevet anholdt.

Politiet modtog anmeldelsen fredag klokken 09.43.

Det har ikke været muligt for Ritzau at komme igennem til Østjyllands Politi.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her