Advarer om svensk udvikling: Justitsministeren vil opløse Bandidos

Illustration Rasmus Vendrup
Illustration Rasmus Vendrup
Lyt til artiklen

Opdateret 12.35:

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser, at myndighederne har besluttet at indlede en sag om opløsning af rockergruppen Bandidos.

»Bandernes uvæsen hører ikke til i Danmark. Vi skal tage alle tænkelige muligheder i brug i kampen mod kriminalitet«, siger han på at pressemøde.

»Vi skal ikke acceptere en udvikling, som vi har set i Sverige«.

I vores naboland har justitsministeren beskrevet landets tilstande som en borgerkrig.

Dansk politi har i flere måneder efterforsket, om der er grundlag for at indlede en sag om opløsning af Bandidos.

Efterforskningen er foretaget af National Enhed for Særlig Kriminalitet, og i forbindelse med sagen er der foretaget ransagninger ved flere klubhuse, har politiet tidligere oplyst.

»Kriminelle grupperinger skal ikke gemmes bag Grundloven«, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på pressemøde om Bandidos.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kan ikke svare på, hvor mange Bandidos-medlemmer der i Danmark, og hvor de er i landet.

»De er desværre mange. De er mange forskellige steder i landet«, siger Hummelgaard og sender spørgsmålet videre til politiet.

Advokat Michael Juul Eriksen, der repræsenterer Bandidos, oplyser til Ritzau, at han fik beskeden onsdag morgen.

»Et eller andet sted har vi fornemmet, hvor det bar henad. Der var aftalt en afhøring, hvor vi skulle præsentere vores side af sagen, men så kunne vi læse, at der var sendt en indstilling«.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her