En 1,5 meter lang, død haj er torsdag morgen blevet fundet på en cykelsti i Rindum ved Ringkøbing.

Død haj fundet på cykelsti

Lyt til artiklen

Et usædvanligt syn har ramt dem, der torsdag morgen har cyklet på en cykelsti på Isagervej i Rindum ved Ringkøbing.

Her er der nemlig blevet efterladt en 1,5 meter lang, død haj.

Det skriver TV Midtvest, der bringer et billede af hajen.

Til Ritzau fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, at man ikke ved så meget om hajen, andet end at den er blevet fundet på cykelstien.

Ordensmagten har ikke fået nogen anmeldelser om, at nogen mangler en haj, eller at en haj er blevet stjålet, lyder det.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her