To personer, der blev fundet døde i Esrum Sø forrige weekend, var søskendepar, som var meldt savnet.

Lig fundet i Esrum Sø var søskendepar

Lyt til artiklen

Det var et søskendepar i 60’erne, der få dage forinden var blevet meldt savnet, som i forrige weekend blev fundet døde i Esrum Sø i Nordsjælland.

Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

Der er intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse, lyder det fra politiet.

En anmelder ringede lørdag 27. april til 112 efter at have set nogle ben i vandet i Esrum Sø ved en badebro ved Fredensborg Slotspark. Et lig blev bjærget, og efterfølgende fandt dykkere endnu en afdød person tæt på.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her