Lektor Liora Sion har godt lagt mærke til de protester, der i øjeblikket foregår på Københavns Universitet. Her har propalæstinensiske studerende slået lejr og kræver, at universitetet tager stilling til konflikten i Mellemøsten. De vil have uddannelsesinstitutionen til at tage »ansvar i denne sag, hvor det ikke er muligt at forholde sig neutral«, lyder det i en pressemeddelelse.
54-årige Liora Sion underviser i hebraisk på Mellemøststudier ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på KU. Og så kommer hun fra Israel som den eneste på instituttet.


























